Huslejen skal betales

En skæbne fra Mejsling!

af Jørgen Petersen 

Jerlev sogns lokalhistorisk Forening

   Året var 1833, og april måned var ved at gå på held, for Rasmus Jørgensen var det tiden at tænke på  huslejen. 

Penge var der som så ofte før ikke mange af, da der både var hustruen Gidsel Nielsdatter og fem sønner i skolealderen som skulle forsørges. Huset de boede i var et såkaldt ”jordløst hus”, Som lå i Mejsling by og hørte til Jens Iversens gård. Et lille hus på 6 fag, hvoraf kun de 2 var til beboelse og de 4 til lade og kostald, væggene var lerklinede og der var stråtag, der var også en stenkakkelovn. 

Huset var opført i 1830 og vurderet for 60 rigsdaler.

   Rasmus havde lært Murermester faget i Horsens som ganske ung, og havde hidtil levet af dette om sommeren, om vinteren tærskede han korn. 

Men da han den 24 april var bleven afskediget fra sit arbejde hos Murermester Langkjær i Ammitsbøl, hvor han havde arbejdet ved Øster Snede kirke, og eftersom sin tilgodehavende løn var på 10 mark. 

Og huslejen var på 4 specierdaler, ville lønnen kun dække cirka halvdelen af lejen.

   Dette var ikke nogen ny situation for Rasmus og Gidsel, de havde flere gange tidligere måttet flytte da de ikke altid har haft til huslejen, deres fem sønner er derfor født i fem forskellige sogne.

   Rasmus besluttede derfor at tage til sin fødested Merring i Korning sogn hvor han havde to søstre, han håbede at de kunne hjælpe ham. Men da den ene sad på aftægt og den anden var almisselem var der intet at hente der. 

Han fik dog logi hos søsteren Mette, natten mellem fredag og lørdag, og drog så hjemad om lørdagen, aldeles rådvild om hvor han skulle få penge fra til huslejen. 

Da han kom forbi Hedensted faldt det ham ind at ville besøge en gårdmand, Jørgen Hansen som han kendte fra året før, da han arbejdede på Hedensted skole. 

Han gik da ind på gården, men fandt dørene lukket, og kunne da begribe at folkene var gået til sengs, det var så hans hensigt at blive der om natten. 

Da han nu ikke kunne komme ind af de ordentlige indgange gik han bagom til en lille låge der er for bryggerset, hvor han kunne række hånden ind og slå haspen fra, han gik ind og satte sig og håbede at nogen ville komme, han kunne høre hunden på gården gø, men der kom ingen, da faldt det ham ind at stjæle gruekedlen fra bryggerset og han gav sig straks i gang med at nedbryde murværket omkring denne, hvilket gik meget let da stenene sad løse.

   Han besluttede nu at bære kedlen på hovedet og gå til Horsens hvor han ville sælge den næste dag. 

Der var en Gørtler som boede i Smedegade som ville betalte 7 rigsdaler og 3 mark for den. Han fik pengene i sedler.

   Inden han blev arresteret havde han nået at betale sin Vært i Mejsling 1 speciedaler og resten til forskellige kreditorer for korn han tidligere havde fået leveret.

   Rasmus Jørgensen fortæller i retten på herredskontoret i Daugaard der blev sat den 4 maj 1833, at han på vejen hjem fra Horsens var taget til Vejle for at veksle sedlerne til Sølv. Han bliver spurgt om han tidligere er bleven straffet for tyveri, hvilket han svarer nej til, men derimod i fjor blev han ved Lysgaard og Hids Herredsret straffet 5 dage på vand og brød for betleri og løsgængeri.

   I retten fremstod også tjenestepigern Ane Poulsdatter som forklarede at hun sov i køkkenet, som var ved siden af bryggerset, og hun havde aldeles intet hørt. Derimod forklarede gårdmand Jørgen Hansens ældste datter Inger Marie som lå inde hos forældrene, at hun havde hørt hunden gø.

   Endelig fortalte Rasmus at han på sin vej mod Horsens blev tørstig og ville drikke vand fra en bæk, og at han ved en stenkiste fandt 2 brændevinspiber, disse piber solgte han også i Horsens til Kobbersmed Madsen fra Hospitalsgade for 2 mark.

Dommen falder på Bjerre Herreds Tingsted den 15 juli 1833

Og lyder således:

   Arrestanten er ved egen tilstaaelse og sagens øvrige omstændigheder lovligen og overbevist om at have natten mellem d. 27 og 28 april kl. omtrent 11 er gaaet ind igennem en liden laage paa Gaardmand Jørgen Hansens bryggers efter at han og hans folk vare gaaet til sengs og har nedbrudt bryggerskjedlen som han derpaa stjal og førte samme nat til Horsens hvor han solgte den for 7 rdl. 3 m. kjedlen er af værdi 13 rdl. sedler er kommet tilstæde og udleveret den bestjaalne, som har fraholdt paastand om erstatning for nedbrydelsen og afsavnet. - Da arrestanten ei har gjort noget brud paa bygningen for at komme ind kan hans forbrydelse ei betragtes som indbrud, men han vil blive at ansee som for simpel tyverie.

   Arrestanten er altsaa ei forhen dømt for tyveri ei heller ordentlig tyvstraf paa ham anvendt og han vil følgelig nu blive at dømme efter ford. af 20 febr. 1789 for 1ste gang begaaet simpelt tyveri og straffens grad efter omstændighederne blive at bestemme til 2 aar. Saa vil han og blive at tilpligte at udrede alle af Auctionens lovlig flydende omkostninger og derunder i sallarium til Actor Procurator Brorson 4 rdl. og til Desensor Procurator Borch 3 rdl. alt sølv foruden fintes efter amtets bestemmelse arrestanten er endelig ogsaa overbevist om at have solgt et par brændevinspiber, som han forgiver at have fundet paa landeveien under en bro og han vil følgelig være at dømme for forliggelse af hittegods men en straf han herfor kan have forskyldt skjønnes at kune absorberes af den førte ham for tyveriet idømte straf. Sagførelsen har været forsvarlig. -

Thi Kjendes for ret.

Arrestanten Rasmus Jørgensen bør hensættes som forbedringshuusfange til arbeide i Viborgs tugthuus i 2 aar samt betale alle af auctionens lovlig lydende omkostninger og derunder i sallarium til Actor Procurator Brorson 4 rdl. og til Desensor Procurator Borch 3 rdl. alt sølv. - At efterkommes under adfærd efter loven. -

Bjerre tingsted d. 15 juli 1833. -

Ved indsættelsen i Viborg arrest skulle der laves en beskrivelse af  fangerne, Rasmus Jørgensens var således:

66½ tomme høj - blaa Øjne - lyst haar og øjenbryn -  aflangt ansigt - en høj hielmet pande

med høje kinder en smal kort og en spids tyk næse - lang overlæbe - lilleagtigt mund - middel hage - et sabelhug over det højre øje oppe under haaret - middel af skulder - langagtig hals og klein af lemmer.

Sort tatoveret bag paa den højre haand med bogstaverne R.J.S. derpaa en utydelig tegn.

Taler dansk...

   Hustruen Gidsel Nielsdatter der nu sad hjemme i Mejsling med fem børn, og havde ikke kun mistet sin mand men også den indtægt han kunne lave de næste to år, var nu nødsaget til at bede fattigvæsenet om hjælp. Og  i regnskaberne for året 1833 ses at hun fik bevilligt til tørv 1 rigsbankdaler og 2 mark i sølv. Af rug fik hun 5 skæpper og 2 fjerdingkar. Af malt 4 skæpper og 2 fjerdingkar. Og endelig af gryn 2 skæpper og 2 fjerdingkar….