Minder fra Jerlev Ungdomsforening
Af Charlotte Marie Nielsen, Overgård i Jerlev
Marts 1930 kom Johanne og Eske Jørgensen til Jerlev Skole. Det blev et stort plus for hele sognet.
De faldt godt til her i Jerlev og Mejsling, hvor de kunne mærke, der var interesse for andet end lige økonomi og arbejde.
De begyndte at tale med flere i sognet, om det ikke ville være en god ide at starte en ungdoms-og foredragsforening i Jerlev-Mejsling, som der var i Ammitsbøl og Højen.
Interessen var stor, foreningen skulle være for alle, unge og ældre.
Den 9. november 1931 var der stiftende generalforsamling i Jerlev forsamlingshus.
Foreningen skulle hedde: Jerlev Ungdoms- og Foredragsforening.
Foreningens formål er ved afholdelse af møder med sang, foredrag, oplæsning og anden sund adspredelse, at samle unge og ældre kristelige om folkelig oplysning”.
Foreningens motto var:
”En vågen, dansk, kristen ungdom”.
To af hovedaktørerne i "En søndag på Amager", Anna Marie som Lisbeth og Henning som Hans.
Skaffe Penge
Da jeg kom ud af skolen i 1937, blev jeg medlem i foreningen. Møderne begyndte altid med et par sange, derefter var der enten foredrag oplæsning, film eller én fortalte om en rejse, det varede gerne en times tid, så var der det uundværlige kaffeborg, hvor der blev snakket og diskuteret.
Foreningen tjente lidt ved kaffebordet, værten fik 6 kr. for at lave kaffe, som foreningen havde købt tillige med wienerbrød fra bager Hansen. Vi unge piger skylle servere.
Det gik på omgang, når vi havde serberet en aften, skulle vi sige til en anden pige om at servere næste aften, det blev aldrig forlangt af karlene !! jeg kan huske en sjov lille episode
En stang wienerbrød blev normalt skåret i 6 lige store stykker, men en af de ældre damer i bestyrelsen ville have det skåret i 7 helst 8 stykker, det blev en helt sport for os at skære det ud i 6 stk., uden at hun så det, og så ind med det i en fart. Vi skulle også vaske op og rydde til side.
For at få penge i kassen holdt vi en kurve eller pakkefest med folkedans eller bal bagefter. Til kurvefesten skulle pigerne komme med smørrebrød til 2 personer i en kurv. Kurvene var overdådig pyntet og så indbydende ud, det var jo meningen, de skulle op i en høj pris ved auktionen, hvem der var kommet med kurven, var en hemmelighed-officiel! – men ved øjekast og skjule tegn vidste karlen nok, hvilken kurv han ville have. Hvis andre karle opdagede det, overbød de den udkårne, sådan drilleri bevirkede, at indholdet i kurven slet ikke stod mål med prisen, det var jo også underordnet, hovedsagen var, at der kom penge i kassen og underholdende var det. Den der bød højst fik kurven og delte indholdet med pigen. Vi sad ved lange borde og nød det fine smørrebrød. Når der var pakkefest, skulle alle, der ville deltage i festen, komme med en pakke. Indholdet var frit, men værdien i den måtte ikke være under et bestemt beløb hest over. Det var spændende hvad de indeholdt, pakkerne blev solgt ved auktion, alle kunne købe, nogen købte flere pakker andre slet ingen.
Besættelsesårene
Det var kendte personer, der kom og holdt foredrag, en præst eller en forstander fra en højskole eller efter skole. Disse kendte mænds foredrag var som regel om noget aktuelt for tiden. Før 9. april 1940 blev der talt meget om Hitler og nazismen som bredte sig i Tyskland.
I den 5 år, tyskerne regerede i Danmark, fik ungdomsforeningen stor betydning for os. Det blev et samlingssted for hele sognet, der var altid mange til møderne. Vi trængte til at lytte til gode danske mænd, der kunne tale om forholdene i fortid og nutid på en måde, så vi følte sammenhold og fik nyt håb for fremtiden. De kunne sige meget, som var underforstået. Vi forstod, hvad de mente, men de have ikke sagt noget, besættelsesmagten kunne arrestere dem for.
Befrielsesbudskabet kom om aftenen den 4. maj, som var en fredag. I løbet af lørdagen arrangerede ungdomsforeningen en fest til søndag aften i forsamlingshuset, det blev bekendtgjort med mund til mund metoden. Vi unge tog i skoven om søndagen og hentede ny udsprungne bøgegrene, naturen havde også klædt sig til fest. Vi hentede flag fra mange hjem, vi kunne ikke få for meget med flag, ingen nægtede at låne det ud. Vi havde så mange, så de hang side ved side hele salen rundt, pyntet med lysegrønne bøgegrene. Der findes ikke et billede af det, men jeg kan endnu se det for mit indre blik. Om aftenen var store og lille sal stuvende fuld, flere af Jerlev beboere, som ellers aldrig kom til mødeerne, ville være med i denne glædesrus. Vi var blevet befriet for en ond trussel. Aftenen forløb med sang og tale, ordet var frit, flere stod op og fortalte om deres oplevelser under krigen, og talte om, at nu var der en lys og fredelig tid at se frem til, med ordnede forhold i Danmark igen. Det er en aften, jeg aldrig glemmer.
Mødeaktivitet
Jeg vil nu fortælle mere udførlig om ungdomsforeningens virke for beboerne i Jerlev og Mejsling. Der blev holdt efterårsmøder. Det begyndte med gudstjeneste i kirken kl. 14, så der var ikke noget inden kl. 20 i forsamlingshuset. I mellemtiden kunne landmændene komme hjem og røgte deres dyr. Om aftenen var der foredrag, sióm regel var det samme præst, som vi havde hørt i kirken. Det kunne også være en højskoleforstander, der holdt foredrag, eller der var oplæsning.
Der var stor deltagelse til efterårsmøderne, det var festligt, når så mange sang med på de dejlige efterårssange og salmer. Om formiddagen havde vi unge piger pyntet i kirken, med efterårets blomsterflor, der var nok at tage af. Vi var ikke altid lige forsigtige med at arrangerer blomsterne uden at spilde på fliserne, men vi fik det lært, for Sinne, som passede kirken, kom omgående, og vi fik på en meget kontant måde at vide, dét ville hun ikke se igen.
Når der var oplæsning, kunne det være en skuespiller, en lærer med frue eller én, som var god til det. Jeg husker tydelig Anna Sophie Seidelin, som genfortlate ”Kristin Lavransdatter” af Sigrid Undset. Hun fortalte i 3 timer, vi sad som tryllebundet, hun gjorde det så levende. Denne middelalder historie blev aktuelt, personerne blev nærværende, vi kunne identificerer os med dem.
I Foreningens første år var der fælleslæsning. Nogle bordpladser blev lagt ovenpå bænke, så der var en forhøjning, hvor nogle medlemmer kunne optræde med et skuespil. De havde hver et rollehæfte i hånden, som de læste op af, de var i deres alm. Tøj. Det var en nem og billig underholdning, og unge blev aktiveret.
Dilettant
Efterhånden blev der krævet mere, og der blev spillet rigtig dilettant. Jeg husker især ”Eventyr på Fodrejsen” med lærer Nielsen fra Mejsling som skriver Hans – ”Brødrene Østermands Huskors” hvor købmand Jørgensen, Jacob Lyng og Arne Juul var brødrene, deres huskors var Johannes Højer´s søster Helga. Jeg kan endnu se hende, som en skrap husbestyrinde, der hersede med de tre brødre, der ikke altid gjorde, som hun ville have det. I arrigskab slog hun 20 æg i et fad med megen færdighed. Der røg et par skaller med i farten, det fremkaldte stor bifald. Efter forstillingen blev der lavet æggekage til aktørerne. ”En søndag på Amager” blev også en succes, alle var god, men især lærer Jørgensens datter Anna Marie fik meget bifald.
Alsidigt klaver
Foreningen ejede et klaver, som blev brugt til fællessang ved alm. Møder og var en god støtte til sangene ved amatøraften, når der skulle synges.
Det blev brugt til baller og koncerter. Til koncert havde vi tit organist Lund og frue, han spillede, hun sang. Han var blind, han forlangte at klaveret skulle være nystemt, og hvis der var den mindste smule uro i salen, holdt han op med at spille. Vi lærte hurtig at undertrykke en host og sidde musestille. Fru Lund var billedskøn at se på og lytte til, hun havde en smuk sangstemme.
Klaveret var også i brug, når Anna Kristensen ledede folkedans, og Ditte Munk spillede til, de var bege fra Vilstrup.
Opbakning fra hjemmene
Hjemmene stod bag foreningen. Bestyrelsemøderne blev næsten altid holdt i et af dem, der blev øvet til amatøraften i et hjem, hver sommer blev foreningen inviteret til at holde havemøder i en af sognets haver. Vi hentede border og bænke i forsamlingshuset og stillede det op i haven. Den store kaffemaskine kom også med, hvis det var regnvejr, var der ryddet op i laden, der kunne vi så lege og drikke kaffe.
Skt. Hansaften var sammen med Højen ungdomsforening. Det var skiftevis i en have i Jerlev eller Højen, først havde vi sanglege, så fik vu kaffe, derefter blev bålet tændt og en lærer eller præst holdt båltalen. Midsommervisen blev sunget ikke altid med lige stort held, de andre sommersange lød bedre.
Nogle gange blev der arrangeret en bustur en egn, hvor der var noget seværdigt f.eks.: Århus. Mols. Ribe eller et andet sted. Turen blev afsluttet i en ungdomsforening på den egn, det var selvfølgelig aftalt i forvejen. Vi skulle så modtage dem, når de var på Vejleegnen.
Jerlevs samlede teatertrup fra dengang man opførte: "En søndag på Amager".
Farvel til Lærer Jørgensen
Lærer Jørgensen havde været formand i 24 år. Ved generalforsamlingen d. 9 nov. 1955, ville han ikke modtage genvalg. Vi kunne ikke forstå hans beslutning, så tæt på 25 års jubilæum. Årsagen var nok den, at der havde været en stor 25 års jubilæumsfest for lærerparret d. 1. marts samme år. Jørgensen har ikke villet have, at det et år efter kunne blive en gentagelse, hvor han igen var midtpunktet.
I Jerlev Ungdoms og Foredragsforenings protokol d. 9. 11. 1955 står der følgende :
For 24 år siden var lærer Jørgensen med til at stifte Jerlev ungdoms og foredragsforening og har siden været en ualmindelig dygtig formand for foreningen.
Lærer Jørgensen har i de år uegennyttigt brugt tid og kræfter, for at unge og ældre her i sognet kunne samles i foreningen enten for at lytte til et opbyggeligt foredrag eller overværer et muntert festligt program.
Lærer Jørgensen har altid forstået at få den rette tone frem til de forskellige aftner. Det gamle ordsprog har gang på gang vist sig at være rigtigt nemlig at ”alvor og gennem kan godt sammen”.
Ingen kunne tænke sig Jerlev Ungdomsforening uden Lærer Jørgensen som formand, derfor kom det som en bombe for os alle, at vor formand ikke ønskede genvalg, mange af medlemmerne forsøgte hver på sin måde at overtale til fortsættelse, hele forsamlingen understregede det, men intet og ingen kunne overtale Lærer Jørgensen til at fortsætte.
Lærer Jørgensen understregede, at han ikke var skuffet over samarbejdet i foreningen, tværtimod havde han altid følt glæde og taknemlighed over det samarbejde, der altid og stadig var i bestyrelsen.
Lærer Jørgensen syntes det var ved tiden, at der kom nye kræfter til så foreningen på den måde kunne blive fornyet.
Sognet er Lærer Jørgensen stor tak skyldig for det arbejde, der er gjort for foreningen, den bedste tak vi kan bringe er stadigvæk at slutte op om og støtte arbejdet så unge og ældre gennem årene fremover kan samles om danske og kristelige værdier.
Underskrevet af Bestyrelsen
Den 12. dec. 1962 blev Jørgensen æresmedlem i foreningen. Foreningen havde stadig en god støtte af Jørgensen. Der var mange gange bud efter ham til at holde foredrag eller en kort tale ved Skt. Hans bålet eller juletræsfesten. Mange foreninger på Vejleegnen havde også bud efter ham.
Så var det forbi
Tiderne forandrede sig, interessen for at deltage i foreningens arrangementer var efterhånden blevet meget sløj, der var så meget andet at deltage i. ved generalforsamlingen efteråret 1970 blev det vedtaget, at foreningen holdt et ”hvileår”.
Året efter var der ved generalforsamlingen bred tilslutning til at nedlægge foreningen, den havde eksisteret i nøjagtig 40 år fra 9.november 1931 til 9. november 1971.
Den meget afholdte Lærer Johannes Eske Jørgensen, der forlod bestyrelsen efter 24 års arbejde.