Er historien om familie-skrøner, om hvad der er sandhed eller bare en god historie

Historien kan læses i "Spidsbarren 2006"
af Jørgen Petersen

   Ja, hvem har ikke hørt om, at i netop deres familie skulle have været engang for længe længe siden, en grevinde i slægten. Eller familien skulle stamme fra kartoffeltyskerne, eller måske være efterkommer fra indvandrede Huguenotter i Fredericia, ja ligefrem skulle familien den dag i dag være efterkommere efter Gorm den gamle – ja, spændende er det, og sjovt at tænke på.

   Men når en familie-historie fortælles, som ofte igennem mange generationer, kan noget af troværdigheden forsvinde, ja ligefrem ses eksempler på at historierne kan blive fordrejede, og forkerte fremstillet.

Og alligevel er der ofte en lille gran af sandhed i dem. 

    Også i min familie, har der været fortalt en sådan historie.

   Som dreng hørte jeg tit når farmor fortalte, at hendes slægt tilbage i tiden var efterkommere af Kong. Chr. IV, hans uægte søn Ulrik Chr. Gyldenløve 1630-58.

   Historien går videre ud på at denne Gyldenløve skulle have ejet Gisselfeld gods på Sjælland, og mens han regerede der, skulle han have gjort en tjenestepige gravid.

   Denne pige blev så sendt over til Jylland, vistnok til en mølle, hvor hun fødte en datter,

Der fik navnet ”Gissel”. Vel opkaldt efter godsets navn.

   Farmor nævnte ofte en person i den forbindelse med navnet Jørgen ”Gissel”, men hvem han var, kunne hun dog ikke nærmere  gøre rede for.

   Farmor, Anne Marie blev født i Jerlev 1897 og døde i Vejle 1986.

Bag om historien

   Hvad er fakta og hvad er bare en god historie. Jo, historien var god – det syntes vi børn i hvert fald, derudover tænkte vi ikke nærmere over historiens fakta.

   Først nogle år efter farmors død, syntes jeg det kunne være sjovt at få afdækket historien.

   For man skulle jo syntes, at når en sådan historie har været fortalt igennem vel nok mindst 10 generationer, må der være forglemmelser, lidt sandhed og nogle fordrejelser i denne.

   Vi havde også hørt at farmors onkel Hans i København, født 1870 i Jerlev, havde efterforsket denne historie, men aldrig hvad denne undersøgelse førte til.

Gyldenløve efterforskes

   På biblioteket i Vejle startede jeg den nærmere undersøgelse, omkring Kong Chr. IV og hans søn, og hvem det var, der ejede Gisselfeldt gods, på den tid.

   Det viste sig hurtig, at der var mange Gyldenløver til, da både Kongerne Chr. IV, Fr. III og Chr.V. deres uægte sønner alle fik dette tilnavn. Også Fr. IV fik en søn med dette navn, men denne døde som lille.

   Undersøgelsen viste også at Kong Chr. IV´s søn Ulrik Chr. G. aldrig havde ejet Gisselfeld gods, som familien havde fortalt. Men derimod Kong Chr. V, søn med samme navn Ulrik Chr. G. 1678-1719, han havde erhvervet godset i 1699. enken Dorthe Krag sad der frem til sin død 1754.

Der skulle nu Slægtsforskes.

   Nu skulle familiehistorien efterforskes, Min første tur på Landsarkivet i Viborg, var i 1990, hvor Jeg så skulle i gang med at trævle familiens aner op, generation for generation, indtil jeg kom tilbage til omkring år 1600-1700

  Jeg vidste at det var min farmors slægt jeg skulle søge tilbage i. hun var som tidligere nævnt, født i Jerlev 1897, hendes forældre var Rasmus Niels Christian Rasmussen og Kristiane Jørgensen, han var Sadelmager og hun var Kogekone i sognet.

Viborg Landsarkivs Læsesal, hvor jeg har brugt mange timer.

Den ene eller den anden gren af familien ?

   Rasmus var født i Give sogn 1861, forældrene var ganske almindelige gårdfolk.

Så jeg gav mig til at lede efter Kristianes fødsel i kirkebogen, det viste sig at hun var født i Jerlev 1865, forældrene var Husmand Jørgen Rasmussen og Mette Marie Nielsen, ganske almindelige navne, ikke noget med Gissel – og dog, nu havde jeg jo fundet en Jørgen. Hvem var så hans forældre, ja det viste sig, at han var født i Hjortsbjerg Mølle i Højen sogn 1820, forældrene var Rasmus Jørgensen og Gissel Nielsdatter.

   Så her dukkede der både en Mølle og navnet Gissel op, men ifølge farmors historie skulle det jo være en pige der blev født i en mølle.

   Var han så den Jørgen ”Gissel” som farmor havde omtalt, og i virkeligheden hendes egen morfar, hun havde kun været 5 år gammel da han døde i 1903. og om han blev kaldt Jørgen

”Gissel”, fordi hans mor havde et sådan usædvanligt navn, - det vides ikke.

Mine Oldeforældre: Rasmus Niels Chr. Rasmussen og Kristiane Rasmussen

Var det et gennembrud

  Jeg må nok indrømme, at da jeg i kirkebogen så at Jørgen Rasmussens mors navn var Gissel Nielsdatter, da hoppede jeg nok lidt i stolen, for var det ikke det jeg ledte efter.

   Mere fik jeg ikke den dag ud af besøget på landsarkivet.

   Men der gik nu ikke lang tid, før jeg igen sad deroppe, for nu havde jeg jo fået ”blod på tanden”. 

Jeg følte at jeg var på rette spor.

   Så nu skulle Gissel’s forældre findes.

   Kirkebogen viste hun var gift i Højen kirke 1820, og der stod at forældrene var Niels Johnsen og Mette Jensdatter, gårdfolk i Jerlev, ejer af Elkærgaard. Jerlevs kirkebog viste da også at hun var bleven døbt i kirken den 2 marts 1794. og forældrene havde som før nævnt, ret almindelige navne.

   Jeg havde jo nok håbet på lidt mere ualmindelige, ja ligefrem at mere adelige  navne ville begynde at dukke op.

Den gamle gotiske skrift

Som nybegynder i slægtsforskningen, dengang, var den største hindring, ved arbejdet så absolut den gotiske skift, som man

jo brugte - og underviste børnene i frem til ca.1880.

   Men så længe jeg havde kirkebogen og Folketællingslisterne, som jo var forholdsvis ensartet ført, kunne det gå, dog med lidt hjælp fra arkiv-personalet.

Efterforskningen fortsatte

   Gissel Nielsdatters forældre var altså Niels Johnsen og Mette Jensdatter i Jerlev.

   For hvert forældrepar man finder, er der jo altid to veje der skal efterforskes.  Og ingen af disse forældre var født/døbt i Jerlev.

   For Niels Johnsens vedkommende, viste det sig at han var i andet ægteskab med Mette. Første ægteskab indgik han i Gårslev kirke i 1763, denne hustru døde i 1783 – samme år giftede han sig så med Mette i Ødsted kirke.

   Men hvor var han født, ja senere fandt jeg ud af, at det var i Pjedsted, i 1743, forældrene var John Jeppesen og Maren Nielsdatter. Egentlig også ganske almindelige navne.

   Men så kunne jeg søge efter Mette Jensdatters fødested, for at finde hendes forældre, hun var jo gift i Ødsted, og sandelig om hun ikke også var født i sognet, nemlig 1751, forældrene var Jens Nielsen og Gissel Nielsdatter. De boede i Ødsted by på den gamle gård nr. 3

   Altså endnu en Gissel dukkede op - jeg følte jeg var på rette spor.

   Og lad mig sige det med det samme, for nu blev det svært, for hverken Jens eller Gissel var fødte i Ødsted sogn, og for at finde Gissel’s forældre, skal jeg jo kunne finde hende dåb i kirkebogen. Ved hendes døds indførsel  i 1796 står der blot, at hun var enke og blev 70 år gammel.

   Altså var hun bleven født ca. 1726.  

   Jeg måtte nu systematisk gå jeg i gang, med at undersøgte alle kirkebøgerne i nabo sognene til Ødsted. Men desværre uden resultat.

   Jeg begyndte nu at grave dybere i hendes kendte familie, nemlig fadderlisterne ved hendes og Jens’s børn dåb. Da det jo ofte både var familie og naboer der var opførte.

For måske her i gennem at kunne lokaliserer hende, men også uden held.

Andre kilder blev nu anvendt

   Jeg var nu klar over, at hvis jeg skulle have bare en lille chance for at finde Gissel’s dåbs indførsel i en kirkebog, måtte jeg bruge andre kilder.

   Efter Jens’s død i 1762, kun 40 år gammel. Blev der afholdt en skifteforretning over boet, hvor man ofte kunne se familie- medlemmer nævnt, men heller ikke her var noget at hente.

   Gissel gifter sig anden gang, med en ungkarl fra Høllund Christen Madsen, der overtager Jens Nielsens husbondholdbrev.

   Herefter gik der nogen tid, og jeg havde næsten opgivet at finde Gissel’s fødested.

Søg og du skal finde

   Er der et gammelt ordsprog der siger.

Ja, jeg var nu klar over at både Jens og Gissel’s fødested lå langt fra Ødsted sogn.

   Jeg begyndte så at søge ned i mod Koldinghus Rytterdistrikt område.

   Jeg vidste jo at de begge var fødte omkring 1726, bare ikke hvor, jeg fik så fat på et skifte-register for Koldinghus-Rytterdistrikt, der rakte over årene 1670-1765, registret var ført over alle sognene i området, med den afdødes navn, samt ægtefælle og børn. ligeledes med Værge og Formyndere for de mindreårige børn.

   Det var så bare med at gå i gang, Gissel’s far hed jo Niels, så alle der hed Niels der var død efter 1726-27, blev grundigt efterset.

   Og jeg søgte og ledte, og minsandten der dukkede så en Niels Hansen op, helt ude i Sellerup, i Gauerslund sogn, han døde i 1729, så da enken skulle indgå i nyt ægteskab skulle der skiftes. Men desværre dette skifte eksisterer ikke længere. Men i registret var dog nævnt et par børn, nemlig en pige Gissel 3 år og en dreng Niels 1 år gl.

   Og denne Gissel havde jo den helt rigtige alder – kunne det virkelig være den rigtige jeg havde fundet.

   Hendes moder Maren Knudsdatter døde blot  tre år senere, i 1732. Gissel var da opført som fem årig og broderen Niels som 3 årig.

   Og stadig i forhold til hendes fødselstidspunkt. med den helt rigtige alder.

Den rigtige Gissel ?

   Ja, det er jo spørgsmålet, er det hende som senere kommer til Ødsted og bliver gift med Jens Nielsen.

   Jens Nielsen ja, i 1739 får han Husbondeholdbrev på den gård nr. 1 i Ødsted by  som tidligere havde tilhørt hans stedfader Jes Simonsen, denne Jes S. havde tidligere haft Brøndsted mølle i Gauerslund sogn, hvor han giftede sig 1726 med enken efter Niels Marcussen, nemlig Maren Sørensdatter.

   Jeg kan nu konkludere at Jens Nielsen og Gissel Nielsdatter begge er fødte i Gauerslund sogn, han altså på Brøndsted mølle. Og hun i Sellerup.

   Hans forældre flyttede efter 1734 til Vejle og altså igen senere til gård nr. 1 i Ødsted. –

   Og da Gissel’s forældre jo begge var døde, da hun var lille - ville hun jo helt naturligt været kommet i pleje i sognet, måske netop hos Jes Simonsen, hvilket dog ikke vides med bestemthed. Men at Jens og Gissel kan have kendt hinanden fra de var helt små, er jo nok efterhånden temmelig sandsynligt.

Den tredje Gissel

   Da Gissel navnet, er sjældent forekommet, er der en stor sandsynlighed for, at jeg har fundet den rigtige, - men helt sikker kan man vel aldrig rigtig være,- men det skulle nu ikke afholde mig fra at forske længere tilbage.

   Gauerslund sogns ældste kirkebog starter først i 1743, så hverken Gissel Nielsdatter´s dåb eller konfirmation kan ikke endelig bekræftes, hun skulle jo være født ca. 1726,  og konfirmeres en 14-15 år senere.

   Så hendes forældres navne har jeg kun fra skifte-registret.

   Og Niels Hansen og Maren Knudsdatter´s fødsel/dåb og vielse kan ikke findes i overnævnte kirkebog, - men stadig skifteregistret fra Rytterdistriktet i Koldinghus, der jo begyndte helt tilbage i 1670, kunne stadig bruges.

   Heri ses en Gissel Hansdatter død 1714 samt efterfølgende skifte, hun var gift med en Knud Nielsen i Sellerup, altså samme sted som Maren Knudsdatter skulle være født, i registret ses da også 2 piger med dette navn.

 Knud Nielsen var død året forinden i 1713, men der er intet skifte fundet. Gissel Hansdatter nåede altså at gifte sig for anden

gang med Niels Madsen, inden sin død.

Jeg havde altså fundet den 3. Gissel, og hun måtte være skønsmæssigt født ca. 1665-1670.

   Men hvem var så hendes forældre ? jeg var jo efterhånden kommet ganske langt tilbage i tiden, hvor det jo bliver sværere og sværere at efterforske personerne, de skrevne kilder bliver færre, så atter engang måtte jeg ty til Skifteregistret.

   Gissel Hansdatters far hed jo Hans, kunne man nu håbe på ”Gyldenløve”, for nu var slægten jo ført så langt tilbage at det nu måtte vise sig, om der var noget om snakken eller ej.

   Skifteregistret kunne denne gang ikke hjælpe mig videre. Så hvad nu – måtte jeg nu bare accepterer at længere kunne jeg ikke komme tilbage, jeg manglede vel bare en generation eller to, før det måtte vise sig endelig om historien holdt vand.

   Jeg fandt så Bjarne Eeg´s bog om Gauerslund sogn frem, heri satte han forældrene til Gissel Hansdatter til at være Hans Hansen Skousen fra gård nr. 6 i Sellerup.

   Men han er dog ikke helt sikker deri.

   De ældste jordbøger viser den samme person på gården tilbage til 1634. i øvrigt kan det nævnes at en af formynderne til Gissel Hansdatters børn netop var en broder til hende

Nemlig Søren Skousen fra Børkop.

Konklusion på efterforskningen

   Jeg har nu i elleve generationer, startende med mig selv, arbejdet mig længere og længere tilbage i tiden. Og hvis jeg da har fulgt den rigtige slægts-linie, hvilket jeg

mener jeg har, kan så konkluderer at nok kan der havet været noget om snakken i familien,

for Gissel navnet havde jeg jo fundet, endda op til flere, og en del af slægten boede da også på en mølle.

   Men et uægte barn med navnet Gissel, er ikke fundet – ja, så skulle det da været gået sådan for sig at Hans Hansen Skousen giftede sig med tjenestepigen fra Gisselfeldt gods og tog dennes datter til sig som sin egen.

   Ja måske var det sådan det gik til, bevises kan det ikke. Men historien lever og bliver garanteret bedre generation for generation.

Slægtsforskningen griber om sig

   Jeg havde efterhånden fået tillært mig at læse den gamle snørklede gotiske skrift, og bruge andre kilder i min slægtsforskning – kilder som går meget tættere på folk, end hvad der bare står i kirkebogen - og hvorfra jeg hovedsalig henter oplysninger i mit lokalhistoriske arbejde.

En flot Anetavle er det bleven til - som skaber overblik på generationerne