De gamle aviser

Jerlev Mølle

Fra Poul Hansen i Jerlev har Foreningen modtaget en del gamle avisudklip - som vi er meget glade for.

Disse vil indgå i vores stadig voksende samling.

På denne side kan du se og læse nogle af dem

God Fornøjelse !

Jerlev Mølle, som i foraaret blev slem tilredt af stormen, er genoprettet i ny skikkelse og er igen et kønt træk i landsskabet.

En 80 aars fødselsdag

Den 21 juni fylder gaardejer Jens Hansens enke, Mejsling, Lise Hansen, 80 aar, Lise er født paa den gaard, hvor hun og hendes afdøde mand, der var født paa Bramdrupgaard ved Kolding, boede i mange aar.
   kort efter Jens Hansens død solgtes gaarden, og Lise købte en villa i Jerlev, men hun følte sig ikke rigtig hjemme der og længtes stadig efter Mejsling, hvor hun nu igen har boet i flere aar hos en ugift søn, Alfred Hansen.
   i hjemmet i Mejsling voksede en stor børneflok op - et helt dusin - hvoraf den ældste søn rejste til Amerika og en anden døde, da han var 18 aar. de andre, som er gifte, paa ovennævnte søn nær, bor i moderens imiddelbare nærhed til glæde baade for dem og deres gamle moder.
   Lises hjem var kendt som et meget godt gæstfrit hjem, hvor husmoderen altid modtog de mange fremmede med smil paa kind, og hun var en sjælden dygtig og god moder for den store børneflok, det var ikke blot over for sine egne, at jun kunde ofre og være noget for;  Nej, skulde der hjælpes her eller der, var Lise blandt de første.
   Nu skal hun runde de fire snese, men er fremdeles i stadig virksomhed, og hendes helbred er efter den forholdsvis høje alder ret god.
   mange, der har kendt og kender "gamle Lise", vil sikkert paa torsdag sende hende en venlig tanke for hendes virke med ønsket om, at de dage, hun endnu har tilbage, maa leves under Guds fred og velsignelse.

Usædvanlig familiefest i Jerlev

   Der var stor familiefest hos Gdr. Viggo Hansen i Jerlev i gaar. Gaardejeren fyldte selv 52 aar, men det er jo ikke saa usædvanligt, og det blev da ogsaa kun benyttet som en anledning til for 11 søskenede at samles for første gang i mange aar. de elleve søskende er i alderen fra 52 til 72 aar. de ti er bosat paa Vejleegnen, mens den ellevte i mange aar har boet i Amerika. 
   Det er Farmer Hans Hansen, som for tiden er paa besøg herhjemme. Om faa dage rejser han tilbage til sin Farm i Californien.
   Paa billedet ses de elleve søskende fotograferet i haven, siddende fra venstre: Fødselsdagsbarnet Viggo Hansen, Jerlev, Arbejdsmand Jens Hansen, Bredsten, Farmer Hans Hansen, Californien, Boelsmand Alfred Hansen, Mejsling, og Gdr. Otto Hansen, Jerlev.
         Staaende fra venstre: Ane Nielsen, Enke efter Gdr. Jens A. Nielsen, Ammitsbøl, Else Brødsgaard, Nyboesgade 2 Vejle. Enke efter Gdr. Poul Brødsgaard. Gdr. Marinus Hansen, Yding ved Østbirk, Lise Petersen, gift med Snedker Petersen Jerlev. Sigrid Poulsen, gift med Chr. Poulsen Jerlev, tidligere Vork. og Hansigne Buch, gift med Pantefoged Buch Jerlev.

20 flotte nisser sendes paa rejse

Morsom Jule-hobby i Mejsling ved Jerlev

   Det er forbløffende, hvad fru Kristine Hansen i Mejsling ved Jerlev har faaet ud af nogle faa meter rødt flonel, et par sække træuld, lidt bomuldstøj og et par lammeskind.
   Det er blevet til 20 flotte nisser, som i disse dage sendes paa rejse ud over landet. Og der er ingen tvivl om, at de vil glæde lige saa mange børn - 
   Det er blevet en hel hobby for mig at lave nisser her indtil jul, siger fru Kristine Hansen. Og min mand hjælper ogsaa, bl.a. med at pudse dem af og støvsuge dem.

Har faaet øje paa nisserne
   Jeg har selv leget med nisser, som mor lavede, fortsætter fru Kristine Hansen. Og det er vist omkring 40 aar siden, jeg begyndte at sy nisser til søskendebørn og senere til vore egne børn.
   Saa laa det stille i nogle aar, men for fire aar siden begyndte jeg igen. Vi har 15 børnebørn, og de har efterhaanden faaet nisser allesammen med undtagelse af de alleryngste.
   Nu er det endt med, at der ogsaa er andre, der har faaet øje paa nisserne, og folk rundt omkring fra kommer og bestiller dem hos mig.

Nisse indlagt paa sygehuset
   Jeg har ogsaa haft en nisse indlagt paa sygehuset i den sidste tid. Hver anden dag gaar jeg til nogle kulbuelys - behandlinger, og her traf jeg en lille pige, som var bange og græd, hver gang hun skulle behandles.
  saa fandt jeg paa at tage en nisse med, og den har hun ligget og kigget paa, Den hjalp hende over hendes skræk.

   Nisserne er 75 centimeter høje, og jeg tager 10 kr. for stykket af dem. de koster mig ca. 5 kr. at fremstille, saa det er en meget lille timeløn, jeg har tjent. Men baade min mand og jeg har moret os over at lave dem.
 

Rentier Otto Hansen har ogsaa fattet interesse for sin kones morsomme nisser, Han har hjulpet til med at pudse dem af, og her giver han dem en omgang med støvsugeren, før de sendes paa rejse